Rosé
Rosé s’il vous plait! Intet fremkalder en sommervibe, mere end et glas rosévin. Rosévin er forfriskende på sin egen, men alligevel fuldstændig i stand, til at komplimentere en lang række lettere måltider. Rosévin er noget at se frem til og glæde sig til, for hvert år.
Så drink pink og rosé the day away!
Viser alle 3 resultater
Rosévin – en sommerbebuder
Symbolerne på sommer er mange og en af dem er i den grad et køligt glas rosévin på en varm sommerdag. Det er noget mange ser frem til, hvert år.
Det har nok mest med traditioner og vaner at gøre, at mange kategoriserer rosé som en sommerdrik – only. Kvalitets rosévin kan på lige vilkår med hvidvin og rødvin komplimentere en middag rigtig godt. Vi syntes rosévin fungerer godt til skaldyr, kylling, salater, grillet kød, lette pastaretter og salater. Som med alt andet vin kommer rosévin i forskellige smagsnuancer ud fra druer, klima og produktion. Rosé kan være tør, liflig, frisk til de mere søde og frugtige.
Fremstilling af rosévin
Nej, rosé fremstilles ikke ved at blande hvidvin og rødvin 😉 Rosévin produceres på de blå/røde druer lige som rødvin, men under gæringen tages skindet fra druerne meget tidligt i processen. Det mindsker udviklingen af tanniner (også kaldet garvesyre) i vinen, samt giver rosévin sin lyse farve.
Køb rosévin fra prisvindende vingårde
Château Wines Direct er et fællesskab af små europæiske vingårde som alle har vundet fine priser for kvaliteten af deres vin. I skrivende stund tæller Château Wines Direct 10 boutique vingårde.
Idéen bag Château Wines Direct er at tilbyde små prisvindende produktioner af kvalitetsvin som et alternativ eller supplement til det ellers mere konventionelle udvalg du f.eks finder i danske supermarkeder.
Blandt de 10 vingårde er der to af dem der producerer rosévin; Domaine de la Senche fra den sydfranske region Languedoc og serbiske Vinarija Aleksandrović der ligger 80 km syd for Beograd.
Økologisk rosévin
Domaine de la Senche er certificeret økologisk vinproducent og herfra kommer deres økologiske rosévin MIDI der er produceret på 60% Syrah og 40% Cinsault. Det er en sprød rosévin med flot syre, noter af grapefrugt og hindbær. Delikat, alsidig og økologisk rosévin der passer godt til mange lette retter.
Serbisk rosévin
Trijumf Rose er serbisk rosévin fra Vinarija Aleksandrović der har produceret vin i mere end ét århundrede. Det er en rosé fremstillet på 70% Cabernet Franc og 30% Cabernet Sauvignon. Når du tager glasset til munden, rammes du først af en duft af tropiske frugter. Den er sprød og frisk med en meget fin afbalanceret syre. Denne rosévin er bestemt også en der fungerer hele året rundt og kan komplimentere mange retter.