Domaine du Bourrian er det ældste af ni vinhuse i kommunen Gassin ved halvøen Saint-Tropez i Frankrig. En glamourøs og verdensberømt egn, der er kendt for sine mange solskinstimer og milde havbriser, som også gør dette smukke område velegnet til vindyrkning.
Vinene fra Domaine du Bourrian har vundet talrige priser ved velrenommerede vinkonkurrencer i Frankrig, og vinhuset fremstiller kun økologiske vine. Der er især to processer, der er med til at gøre vinene fra Domaine du Bourrian til noget særligt: Vinmarkerne, hvor de økologiske druer gror, og vineriet, hvor vinen modner og hældes på flasker.
Druerne dyrkes uden brug af syntetiske midler, så vinmarkerne er blevet en del af et naturligt og selvforsynende økosystem, der ikke har brug for pesticider. De smagfulde vine fra Domaine du Bourrian indeholder færre sulfitter end ikke-økologiske vine, hvilket man som vinnyder uden tvivl både kan smage og vil sætte pris på!
Vingården Domaine du Bourrian ligger for foden af bjergene ved Gassin på Saint-Tropez-halvøen. Her opvarmes jorden af solens varme stråler mens havbrisen giver fugt til druerne og er med til at skabe deres unikke smag og aroma. De 24 hektar af vinmarkerne er dedikeret til vine med appellationen Côtes-de-Provence og IGP. De dyrkes uden brug af pesticider og har økologisk certificering (ECOCERT).
Druesorterne Grenache Noir, Tibouren og Rolle skaber vinhusets delikate og smagfulde økologiske rosévine efter de klassiske traditioner i Provence.
Høsten er en vigtig tid for enhver vinmager. Druerne får lov til at modne indtil de har opnået den rette mængde sukker, og som oftest er druerne klar til høst i begyndelsen af september. Tidligt om morgenen, før solen står op, bliver de kølige druer omhyggeligt plukket og transporteret ind i vineriet. Dernæst bliver druerne afkølet igen før de nænsomt bliver presset. Det er med til at højne kvaliteten af Domaine du Bourrians friske økologiske rosévin fra Provence.